Parken på Nivaagaards Malerisamling er en oase med skønne træer og smukke rhododendronbuske.

Særlig dansk guldaldermaler på Nivaagaard

Nivaagaards Malerisamling er netop nu aktuel med en særudstilling af den danske guldaldermaler Ditlev Blunck. En guldaldermaler, der adskiller sig fra de andre guldalderkunstnere, fordi han var inspireret af den tyske kunstnergruppe Nazarenernes mere sødladne og romantiske kunstsyn. Opvokset i Holstein, uddannet på Kunstakademiet i København, forstødt fra landet, homoseksuel og næsten glemt.

Af: Michael Winther

Med i alt 81 værker af den danske guldaldermaler Ditlev Blunck, der blev født i Münsterdorf i Holstein i 1798 og døde i Hamburg i 1854, sætter Nivaagaards Malerisamling nu fokus på en helt særlig dansk kunstner. En interessant dansk kunstner, der stort er glemt i Danmark, men bestemt ikke i Tyskland, hvor han stadig er et navn i især Nordtyskland. Værkerne, der nu kan opleves på Nivaasgaard Malerisamling, er indsamlet via lån bl.a. fra museer i Kiel og Hamburg, fra Statens Museum for Kunst, ARoS i Aarhus og Thorvaldsens Museum samt fra private samlere. Udstillingen giver et unikt indblik i en svunden tid og i en malers værk, der var præget af både store opture og kæmpe skuffelser. Opturene tæller bl.a. den store og den lille guldmedalje, som han opnåede på Kunstakademiet i henholdsvis 1825 og 1827, venskabet med Bertel Thorvaldsen og hans fire store allegoriske malerier De Fire Menneskealdre, som han udførte på bestilling til Christian den 8. Nedturene omfatter de mange store opgaver, som han var lige ved at få, men som han mistede i sidste øjeblik. Hans consilium abeundi i 1841 hvor han blev bedt om at holde sig væk fra landet, og kun kom tilbage på et enkelt kort besøg. Nedturen og skuffelsen over at blive forvist fra Danmark resulterede i, at han valgte side til fordel for Schleswig-Holstein i Treårskrigen, der begyndte i 1848.

Ditlev Blunck 1798 - 1854, er en anderledes dansk guldaldermaler, fordi han ikke malede landskaber.

Guldalder uden landskaber

Ditlev Blunck var en historiemaler med særligt fokus på bibelske og allegoriske motiver, men også en maler der turde udfordre sin samtid. En foregangsmand, der malede portrætter af den udførende kunstner i atelieret. Midt i den skabende proces og med syn til rod og kaos. Men han var også gammeldags. Inspireret, som har var af Nazarenerne og deres stræben efter den religiøse inderlighed og en mere sart, finere og dybere stemning i malerkunsten.

- Ditlev Blunck var en unik maler i sin samtid, og den første på akademiet, der fik både den lille og store guldmedalje for sit arbejde siden C. W Eckersberg. En guldaldermaler, der ikke malede landskabsmalerier, og en kunstner i en svær brydningstid mellem krige og sin egen homoseksualitet, der reelt gjorde, at han blev forvist fra landet. Samtidig en meget afholdt kunstner med en vis form for humor, og en kunstner, der tilbragte meget af sin tid i udlandet. Nærmere betegnet Rom, hvor han boede i ti år og var nær ven med Thorvaldsen og kredsen omkring ham. Men også en skuffet kunstner, der dels oplevede at fædrelandet vendte ham ryggen, og at han ikke fik de store opgaver, som han selv syntes, han fortjente, fortæller museumsinspektør Birgitte von Folsach fra Nivaagaards Malerisamling.

Ditlev Blunck, Mareridt, 1846. Nivaagaards Malerisamling

Mareridt dukkede op

Udstillingen, der løber frem til 27. august, er den første af sin art i Danmark, hvor man kan få indblik i hele Ditlev Bluncks samlede værk. Der er tale om et bredt spektrum af værker, der både tæller fremragende portrætter, hovedværket De fire Menneskealdre, det erotiske værk Mareridt fra 1846, et nyopdukket Madonnabillede og flere tegnede skitser.

- I 2014 forærede samleren Niels Risom museet værket Mareridt, som Blunck malede i 1846. Seniorforsker Karin Bechmann Søndergaard, som er ekspert i Ditlev Blunck, troede værket var forsvundet. Hun henvendte sig til museet, og det blev således startskuddet på et samarbejde med Karin Bechmann Søndergaard om udviklingen af den aktuelle særudstilling om Ditlev Blunck. Og den falder jo ganske fint i tråd med museets speciale, hvor vi har fokus på at formidle renæssancen, barokken og den danske guldalder. Altså en tidsperiode der rækker 500 år tilbage i tiden og en tidsperiode, hvor der er rigtig meget at hente for os alle sammen, og som selv i dag spiller en afgørende rolle i forhold til udviklingen af kunst og kultur, herunder videnskab, poesi, drama og litteratur, fortæller Birgitte von Folsach.

Johannes Hage

Nivaagaards Malerisamling er i dag et levende museum, der også sætter samtidskunsten i perspektiv til og i relief med tidligere kunststrømninger. Det sker gennem særudstillinger, hvor den næste sætter fokus på den danske maler Immanuel Ibsen, hvis kendetegn er en nedtonet, men raffineret kolorit, ved filmvisninger, videoinstallationer og med en række aktiviteter, hvor børn og unge inviteres til at lege med på kunstens præmisser. Det sker bl.a. i aktiviteten Rembrandts Lærlinge, hvor en kunstner underviser børnene i tegning. Museet, der ligger i en skøn park med gamle træer og smukke rododendronbuske, åbnede i 1908 og er i væsentlig udstrækning baseret på kunstsamleren Johannes Hages 1842 – 1923, private samling, som han fortrinsvis etablerede i perioden 1886 og det første tiår efter århundredeskiftet. Johannes Hage samlede på europæisk billedkunst fra renæssancen og barokken, og dansk kunst fra guldalderen. Ved en fundats af 30. september 1908 gjorde han sin private kunstsamling til en selvejende institution med adgang for offentligheden.

- Der er naturligvis sket meget siden Johannes Hage for første gang inviterede offentligheden indenfor til sin private malerisamling. Der er bygget om, renoveret og publikumsfaciliteterne er øget betragteligt. Vi har croquistegning, en dejlig museumscafé, butik med gaveartikler og kataloger. Vi har verdens mindste kunstbiograf, og i parken har vi vores eget særlige reservat med truede ord. Det er en lille oplevelsespark i parken, som er med til at accenture udviklingen af vores sprog, ligesom museet accentuerer udviklingen i den bildende kunst. Og i aften har vi så vores traditionsrige Sankt Hans bål, der danner rammen for samvær på tværs af generationer, og vi håber, at rigtig mange gæster vil lægge vejen forbi Nivaagaards Malerisamling i den anledning, afslutter Birgitte von Folsach fra Nivaagaards Malerisamling.